Køretøjer
Radiosignaler i biler kan medføre fejl i elektroniske systemer, der ikke er installeret korrekt eller ikke er tilstrækkeligt beskyttet,
f.eks. elektroniske brændstofindsprøjtningssystemer, elektroniske blokeringsfri bremsesystemer, elektroniske fartpiloter og
elektroniske airbagsystemer. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, skal du kontakte producenten af køretøjet eller af udstyret
i køretøjet.
Kun uddannede teknikere bør installere enheden i et køretøj. Forkert installation eller service kan være forbundet med fare og
medføre automatisk bortfald af garantien. Kontrollér regelmæssigt, at alt udstyr i form af trådløse enheder i bilen er monteret
og fungerer korrekt. Opbevar og transporter ikke letantændelige væsker, gasarter og eksplosive materialer i samme rum som
enheden eller dele og tilbehør dertil. Husk, at airbaggen pustes op med stor kraft. Anbring ikke enheden eller tilbehør til enheden
i det område, hvor en airbag pustes op.
Sluk altid enheden, inden du går ombord på et fly. Anvendelse af trådløse enheder i fly kan være farlig for betjeningen af flyets
instrumenter og kan være ulovlig.